mandag den 21. maj 2007

Årets trend på Chelsea


Showet består af omkring 40 større og mindre haver der er opført specielt til lejligheden. Desuden et utal af udstillere.

Farver
Den gennemgående trend er (igen i år) brugen mørklilla farver i både blomster og løv. Men sat sammen med forskellige farver fra have til have. Fra gråt og blåt (med gult) til rødt og bronze. Enkelte haver har områder med overvejende gule og blå sammensætninger.

Planter
Næsten alle haver bruger græsser i større eller mindre omfang, og iris, euphorbia, akeleje, astrantia og salvie er også gennemgående planter. I det hele taget bruges der mange lette, smalle, høje stauder med blomsteraks, der så støttes af græsserne. Blandt nye planter lagde jeg især mærke til Anthriscus sylvestris 'Ravenswing' Måske fordi jeg selv har købt den som frø hos Thompson and Morgan i år – men endnu ikke fået den sået. Jeg må se at komme i gang, for jeg kunne se den fungerer utroligt godt sammen med mange forskellige planter.



Anthriscus sylvestris 'Ravenswing'

Formgivning og plantning
Der var mange stramme haverplaner på showet, men i så fald alle blødt op og brudt af beplantning på tværs. Og beplantningen var overvejende let og naturagtig med mange blomster plantet ind imellem hinanden som i et vævet tæppe eller en blomstereng. Ingen store farveflader. Buskbom, taks, skulpturer og hævede belægningsflader blev flittigt brugt til at give struktur og stramme op på haven.

Materialer
Årets gennemgående trend er miljø, og materialerne skal helst kunne genbruges. Træ bruges både på vægge og som terrasser, gerne i flere niveauer. Der er desuden vand i rigtig mange haver.





"Champange–haven" En enkel ide med en meget flot beplantning.



Foto fra Cancer research Garden, der er en anden af mine favoritter


Se flere fotos fra showet
her

5 kommentarer:

pihn sagde ...

HEJ Frank.
Skønne billeder. Jeg glæder mig vildt, for vi, min svigerinde og jeg, rejser til London imorgen!!!!Et lille ønske, vil du en anden gang tænke på at skrive adresser,hjemmesider eller lignende på de steder du besøger, det ville være fedt for os som skal derover, og som kunne tænke os at se stederne "live". Nu har vi dog fundet adresserne på de forskellige planteskoler i London, så de skal helt sikkert besøges, og Kew Gardens er allerede lagt ind i rejseplanen!!!Tak for en super blog!!
Vi ses i Chelsea!!
Pia

Frank Kirkegaard sagde ...

Hej Pia
Tak for de pæne ord og tipset, Jeg skal desværre hjem i morgen, men kune godt bruge en dag mere på Chelsea. Jeg fik ingenting set, sådan er det når man fotograferer.
P.S:
jeg er begyndt at lægges mine bookmark på del.icio.us. De nyeste handler primært om London, ellers kan du også søge i mine bookmarks.
(f.eks. på London garden)

Dorte Breschel sagde ...

Hej Frank - hvor er det en god måde at bruge weblog-mediet på! Jeg ville ønske, jeg havde fulgt med her fra starten. Jeg er enig med dig i en af dine favorit-fotos - det fra Canc research Garden - men hvad er det for nogle blomster, de har plantet sammen?
MVH
Dorte

Frank Kirkegaard sagde ...

Hej Dorte
Ja, det er lidt svært at se på billedet, men den meget bløde græs er sølvbunke, Deschampsia cespitosa, og de mørke pletter er akelejer.

Se hele plantelisten her

Frank Kirkegaard sagde ...

ups linket virker ikke fordi der er kommet et 2-tal for meget i enden af adressen.

Klik i stedet her