fredag den 18. maj 2007

Forpræmiere på haverne

Jeg er spændt på at se de forskellige haver i virkeligheden. På Chelsea Flowershows hjemmeside kan man se tegninger og beskrivelser af næsten alle haver (se linket til venstre)

Sidste år var der meget fokus på kontraster f.eks. mellem det bløde og det hårde, mellem det vilde og det friserede, men det er jo gamle designtriks. Det mest trendy var nok de moderne haver, især The Savills Garden af Marcus Barnette og Philip Nixton var populær og min favorit blandt sidste års haver. Den arbejdede med kontrasten mellen det vandrette og det lodrette. Rene linier og rektangulære flader i forskellige niveauer. Med buksbomfirkanter, en sti af beton, høje lyse birketræer, glatte mure og vandkanaler gled hus og have umærkelig sammen.


The Savills Garden 2006

Det skal jeg se
I år er der en del af haverne der tilsyneladende lægger sig lidt op af ovenstående. Bl.a. Amnestys, LLoyds, Laurent-Perrier og Linné-haven. De ser spændende ud. Men ellers er der mange forskellige haver, omkring 40, og der er noget for enhver smag. Og jeg glæder mig også meget til at se The Daily Telegraph Garden af Gabrielle Pape og Isabelle Van Groeningen. De er begge kendt for deres flotte staudesammensætninger. (se Hyldest til Karl længere nede).